
|
|
Læs ROLLE|SPIL online
Rollespil er en hobby for alle. Rollespil er for børn, og rollespil er for voksne. Rollespil er for drenge, og rollespil er for piger. Rollespil er for eftertænksomme folk der godt kan lide at fordybe sig. Men rollespil er også for udadvendte folk der godt kan lide at agere og reagere impulsivt. Rollespil er for folk der godt kan lide at undersøge og engagere sig i deres omverden. Men rollespil er også for folk der bare gerne vil underholdes. Rollespil er en fritidsbeskæftigelse. Rollespil er et professionelt erhverv. Rollespil er noget for dig! Rollespil.org er en portal drevet i et samarbejde mellem Videnscenter for Rollespil, foreningen Rollespilsfabrikken, Danmarks største rollespilsforening, samt firmaet Rollespilsakademiet der leverer rollespil til institutioner og firmaer. På denne side præsenterer vi læsestof for dig der vil vide mere om rollespil. I løbet af 2010 vil siden blive opdateret med magasinet ROLLE|SPIL i takt med at det bliver udgivet. Magasinet henvender sig til dig der spiller rollespil og gerne vil udvide dit repetoire og vide mere om hvad der bliver spillet i Danmark - primært for børn og unge. Vil du derefter gerne i gang med at spille, kan du gå på opdagelse i vores linksamling. Der er masser af muligheder hvad enten du allerede spiller rollespil og vil finde noget nyt, eller du er helt ny og bare gerne vil finde et sted at gå i gang. For dig der ønsker at bruge rollespil som pædagogisk værktøj, læringsmiddel eller blot finde inspiration til hvad du selv kan arrangere, kan vi i første omgang henvise dig til de tidligere udgivelser der er listet her på siden. Med tiden vil vi opbygge en samling af inspirerende artikler og rollespil til alle formål der kan downloades og bruges frit. Dette indhold vil blive leveret af det Danske Videnscenter for Rollespil. Har du ønsker til indhold eller vil du gerne snakke med nogen der kan vejlede dig i hvordan du kan bruge rollespil i fritiden eller professionelt er du altid velkommen til at kontakte os. Det samme gælder hvis du kunne tænke dig at annoncere på siden eller i vores udgivelser. Vi kan kontaktes på mail@rollespil.org. |